ES | CO2 kvotu fyri skipaflotan 🍃🚢

ES hevur almannakunngjørt eina klimaætlan, sum m.a. krevur eina CO2 kvotu fyri skipaflotan. Ætlanin er at skipaflotin skal minka sitt útlát við 55 prosentum áðrenn 2030. Felagið Danske Rederier sær jaligt uppá ætlanina hjá ES.


Les grein niðanfyri 🔽

EU indfører CO2-kvoter for skibsfarten


EU har offentliggjort en ny klimaplan, der bl.a. indebærer CO2-kvoter for skibsfarten. Planen skal gøre det muligt at reducere CO2-udslippet med 55 procent inden 2030. Danske Rederier ser positivt på EU's klimaudspil.



”Vi har ventet i spænding på klimaudspillet, Fit for 55. Det er en lovgivningspakke på mere end 1800 sider, som vi nu vil gennemgå og se på, hvad det konkret betyder for skibsfarten. Som udgangspunkt ser det rigtig fornuftigt ud, og vi føler, at man har lyttet til en del af de bidrag, vi, som sektor, har leveret i det forberedende arbejde”, siger direktør for Sikkerhed, miljø og maritim forskning, Maria Skipper Schwenn. Skibsfarten skal bandt andet til at være en del af ETS, hvor de skal købe CO2-kvoter, når de sejler mellem europæiske havne, samt medregne halvdelen af CO2-forbruget på transport til og fra EU. ”Vi bakker op om, at skibsfarten skal være en del af ETS, men vi havde foretrukket, at Kommissionen var begyndt med rejserne mellem to EU-havne. Det havde givet plads til forhandlinger om globale løsninger i IMO”, siger Maria Skipper Schwenn. ”Hvis EU spiller sine kort rigtig, kan taksterne i udspillet dog bruges til at lægge pres på de globale priser på CO2 i IMO, og derved bidrage til at skabe samlet fælles internationale løsninger”. Kommissionen vil benytte definition fra EU MRV-direktivet (det eksisterende indrapporteringssystem) til at placere ansvaret for betaling af kvoter under EU ETS. Det betyder, at det er rederen eller den tekniske manager, som har ansvaret. Det sikrer gode muligheder for håndhævelse, mener Danske Rederier, som glæder sig over det. ”Det er vigtigt med en nem og gennemskuelig håndhævelse af placering af ansvar. Vi er derfor rigtig glade for Kommissionens valg af EU MRV-direktivet, som vi allerede har gode erfaringer med”, siger Maria Skipper Schwenn. Derover indeholder Fit for 55-pakken også elementer som FuelsEU, som skal presse på for øget brug af grønnere brændstoffer. Denne regulering sigter på at øge brugen af nye brændstoffer, som bio-brændstoffer, metanol og brint. Endelig er der en revision af direktivet for afgifter på brændstoffer fra 2003, der med fleksible afgifter tager højde for sejlads mellem to EU-havne og giver incitament til grønne alternativer i en 10-årig overgangsplan fra 2023. Forslaget kræver imidlertid enstemmighed fra alle medlemslande. ”Det er positivt at kommissionen forsøger at skubbe på optaget af de nye brændstoftyper, som er afgørende at skibsfarten kan nå sine klimamål. Nu vil vi studere detaljerne forslaget nærmere”, siger Maria Skipper Schwenn. Klimaplanen er et forslag og skal forhandles både i Rådet og Parlamentet, før den bliver endelig vedtaget.

Trýst á knøttin til høgru og melda teg til okkara tíðindabræv á forsíðuni


Kelda: Maritime Danmark

Logo
Logo
Logo


#bluefaroeislands